Navne: Han savnede PCB-layouts
Elektronikudvikleren Develco styrker sine kompetencer på PCB-området.
Virksomheden meddeler, at man har ansat Sinan Tamer i en stilling som PCB-designer.
Den nye mand er uddannet elektronikingeniør og har blandt andet arbejdet for højttalerproducenten Jamo. Nu var tiden dog inde til at vende tilbage til det, som han oprindeligt har en passion for:
- Jeg savnede at arbejde med design af PCB-layouts. Det er et arbejde, der falder naturligt for mig og føles som mindfulness. Hver dag glæder jeg mig til at møde ind hos Develco og arbejde med min store passion for PCB-layouts. Derfor var jeg heller ikke to sekunder i tvivl om, at jobbet som PCB Designer hos Develco lige var mig, da jeg blev kontaktet af en headhunter om den spændende nye stilling hos Develco, udtaler Sinan Tamer i en pressemeddelelse.
Sinan Tamer har erfaring fra blandt andet lyd- og medicobranchen fra henholdsvis Dynaudio og Inmedico.
Develco har hjemme i Aarhus, hvor selskabet udvikler elektronikprodukter til kunder i en lang række af brancher, blandt andet IoT, kommunikation og industri.
Virksomheden har 26 ansatte.