23948sdkhjf

30 friske millioner til dansk 3D-print

Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe danske virksomheder med at styrke bæredygtigheden i produktionen

Dansk AM Hub fortsætter sin drift.

Industriens Fond har netop bevilget 30,5 millioner kroner til Dansk AM Hub, der er en erhvervsdrivende fond, der understøtter dansk 3D-print.

Det oplyser Industriens Fond i en pressemeddelelse.

- Dansk AM Hub har gang på gang bevist, at det med 3D-print er muligt at få et mere bæredygtigt produktionsdanmark. Med den nye bevilling sikrer vi, at Danmark og de danske produktionsvirksomheder også i fremtiden vil stå stærkt, når det handler om både grøn omstilling og en sund bundlinje, udtaler administrerende direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Dansk AM Hub har de senere år hjulpet mere end 400 danske virksomheder med viden, inspiration, innovation og hjælp til produktion af 3D-printede produkter.

- Danske virksomheder skal være mere bæredygtige, end de er i dag. Med den nye bevilling til Dansk AM Hub er vi med til at give produktionsvirksomhederne endnu bedre muligheder for at blive netop det, lyder det fra Thomas Hofman-Bang.

Fakta

  • Dansk AM Hub arbejder for at gøre de danske produktionsvirksomheder til verdens bedste i at anvende 3D-print, så virksomhederne får mindre spild, bruger mindre materiale, mindre transport og samtidigt skaber mere optimerede og effektive produkter.
  • Ambitionen er, at danske virksomheder skal producere de mest bæredygtige produkter i verden.
  • Dansk AM Hub formidler nyeste viden til danske produktionsvirksomheder og hjælper desuden med alt fra inspiration og innovation til produktion af 3D-printede produkter.

Kilde: Industriens Fond

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062