23948sdkhjf

Producent af robotter har fået ny direktør

Weldingdroid har skiftet ud på direktørposten.

Ny mand i spidsen for den sydjyske producent af svejseautomation er Morten Arndal Nielsen, der tiltrådte den 1. januar 2025.

Morten Arndal Nielsen kommer senest fra en stilling som chief of operations hos virksomheden Euroeyes, der udfører øjenkirurgi. Før det var han chief commercial officer hos BCM Transtech, lige som han har været CCO hos Inrotech, der også producerer svejseautomation.

Han overtager stillingen som CEO hos Weldingdroid efter stifter Kevin Christensen, der atter satte sig i direktørstolen i 2023, da man sagde farvel til daværende CEO Mikkel Falk.

Kevin Christensen fortsætter i stedet som development director, hvor han skal stå for udviklingen af nye og eksisterende maskiner og løsninger, og være en del af udviklingen af forhandlernetværket.

- Vi ser rigtig meget frem til dette samarbejde, som vi har en helt klar overbevisning om, er det helt rigtige at gøre, og på det helt rigtige tidspunkt, med den rette person, skriver Kevin Christensen på Linkedin.

- 2025 byder allerede nu på mange nye og spændende tiltag, og her vil Morten være manden der skal orkestrere og dirigere den igangsatte salgsraket, sammen med mig selv, bestyrelsen og resten af team Weldingdroid, lyder det videre.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047