Danske hackere er verdens bedste
Det er ikke kun på inden for elektronik og generelle tekniske løsninger, at Danmark er i føretrøjen. For på softwaresiden er det ingen undtagelse.
Således har den danske gruppe, der går under navnet Kalmarunionen, netop vundet prisen som verdens bedste hackerhold hos CTFTime.org.
- Vi er utrolig stolte over at kunne repræsentere Danmark i den internationale Hacker-elite. Førstepladsen viser, at vores unikke økosystem, hvor vi fostrer de bedste talenter i verden, virkelig giver pote, udtaler Adam Blatchley Hansen, holdkaptajn for Kalmarunionen, der ligeledes har vundet førstepladser i sammenlignelige kåringer i Tyskland og Kina.
CTF står for capture the flag. Det indebærer hackingkonkurrencer, hvor deltagerne løser komplekse sikkerheds- og kodeopgaver samt afdækker sårbarheder i et kontrolleret miljø.
Disse konkurrencer bliver internationalt anerkendt som en af de bedste måder at udvikle og teste vigtige kompetencer inden for cybersikkerhed.
Danske Kalmarunionen er baseret i København. Hackerteamet beskæftiger sig med såkaldt etisk hacking, altså hacking der ikke har et kriminelt formål men i stedet kan bruges til styrke sig mod kriminelle hackere.