23948sdkhjf

Kina får konkurrencefordele med nyt RoHS direktiv

Asian Production & Components har styrket sine EMS-repræsentationer i Kina efter indførelse af restriktivt RoHS direktiv, der træder i kraft fra 1 marts.
Kina er et land, som i mange henseender lader meget tilbage at ønske, når det gælder miljøområdet. Det er dog et område, som er genstand for centralregeringens opmærksomhed og Kina indfører pr. 1. marts et RoHS direktiv, der er mere restriktivt end EU´s.

Direktivet China´s Measures for the Administration and Control of Pollution by Electrical Information Products, ACPEIP, har således ikke medtaget de undtagelser, der er i EU´s direktiv mht. at undtage elektronik for medicinsk - overvågning og kontrol.

Det er de samme stoffer der er udelukket, nemlig bly (Pb), kviksølv (Hg), kadmium (CD), Hexavalent krom (Cr(VI)), Polybrominated biphenyls (PBB) og Polybrominated diphenyl ethers (PBDE).

Den nye mærkning på de kinesiske produkter ser således ud.Det grønne mærke viser, at produktet er produceret iht ACPEIP direktivet. De orange mærke viser, at produktet f.eks efter 10 år kan udfælde skadelige stoffer, og ansvaret derfor efter denne periode overgår fra producent til konsument.

Asian Production & Components (APC), der repræsenterer 2 af Kinas mest konkurrencedygtige Elektronik Manufacturing Services (EMS) fabrikker, Maxway Technology Co., Ltd og Kong Yue Electronics auditerede fabrikkerne nær Schenzhen / Hong Kong for få uger siden.

Fabrikkerne har allerede i flere år haft produktionsudstyr og processer der kunne producere med RoHS komponenter. At de skal efterleve det restriktive ACPEIP direktiv fra næste måned, har accelereret deres sourcing, således at de hurtigt kan konvertere non RoHS komponenter til RoHS komponenter - en klar fordel for APC´s danske kunder.

APC´s repræsentationer Maxway Technology Co., Ltd og Kong Yue Electronics er derfor førende i sammenligning med danske producenter, når det gælder produktionsprocesser, der sikrer kvaliteten ved anvendelse af RoHS komponenter.

Kilde: Asian Production & Components / www.asiaprocom.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078