23948sdkhjf

Amerikansk firma vil hyre stort i Odense

Thunderstrike Aviation vil producere 200 droner om året i Odense

Amerikanske Thunderstrike Aviation meddelte i foråret, at man ville slå sig ned i Odense-lufthavnen HCA Airport.

I første omgang har det dog kun været med få folk og det danske selskabs præsident, Kim Kenlev, men nu er virksomheden, der leverer droner til militære overvågningsformål, klar til at skrue op for droneproduktionen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Her lyder det, at Thunderstrike er i gang med en udvidelse af kapaciteten.

- Vi bygger yderligere 4000 kvadratmeter - og måske endnu mere - i forlængelse af den nuværende bygning. Det gør vi på grund af de faciliteter og det økosystem, lufthavnen tilbyder. Her er virksomheder, SDU og adgang til kompetencer. Men mindst lige så vigtigt er det store luftrum, hvor vi kan teste vores droner, der kan flyve langt og længe. Det findes ikke magen til i Europa, siger Kim Kenlev til Fyens Stiftstidende.

Han fortæller videre, at han forventer at have 20-30 folk på lønningslisten i august-september næste år, når nybyggeriet står klar.

På sigt er det planen, at man skal kunne producere 200 af selskabet Fantom-droner årligt i Odense.

Virksomheden er stiftet af amerikanske David Schmidt og holder i hjemlandet til i Florida.

Electronic Supply arbejder på at få en kommentar fra Kim Kenlev.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203