Svagt marked tvinger SanDisk til at fyre 250 ansatte
SanDisk, der er verden største producent af flash-kort til bl.a. digitalkameraer er hårdt ramt af faldende priser. Derfor måtte koncernen fredag meddele, at medarbejderstaben i løbet af den kommende måneds tid reduceres med 10 procent.
Selskabets topchef Eli Harari fortæller i meddelelsen, at problemerne skyldes en overflod af flashkort på markedet, der allerede har fået flere konkurrenter til at sænke prisen med op til 50 pct. i forhold til prisniveauet i sidste kvartal af 2006.
I meddelelsen oplyser SanDisk endvidere, at selskabet selv vil reducere sine priser med 30-40 pct. i forhold til 4. kvartals prisniveau.
Fyringsrunden skal forsøge at afhjælpe det store fald i indtjeningen.
Kilde: SanDisk / http://www.sandisk.com