23948sdkhjf

Roblon nærmer sig frasalg af datterselskab

Asiatisk konkurrence ligger til grund for amerikansk frasalg

I september meddelte Roblon, at man ville sælge koncernens amerikanske datterselskab. Det skyldes, at selskabet i løbet af 2024 er blevet yderligere udsat for konkurrence fra især oversøiske konkurrenter fra Indien og Kina.

Efter offentliggørelsen af frasalget har Roblon modtaget et antal henvendelser fra potentielle købere – såvel amerikanske som køberemner fra andre lande. Blandt andet har man konstateret, at valget af Donald Trump som USA’s næste præsident har skærpet interessen yderligere fra virksomheder, der frygter toldmure, og derfor er interesseret i at etablere produktion i USA.

Det oplyser Roblon i en fondsbørsmeddelelse.

Roblons ledelse forventer, at salgsprocessen vil være afsluttet inden udgangen af marts.

Bedre driftsresultat end forventet

Samtidig med en opdatering på salgsprocessen har Roblon offentliggjort foreløbige regnskabstal for regnskabsåret 2023/2024, der sluttede den 31. oktober.

De viser en omsætning på 346 mio. kr., hvilket dermed ligger under forventningerne på 370 mio. kr., som man senest bekræftede i forbindelse med offentliggørelse af kvartalsregnskab i september.

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (ebitda) og før særlige poster endte på 29 mio. kr., hvilket er bedre end de forventede 25 mio. kr. Resultat af primær drift (ebit) før særlige poster endte på 3 mio. kr., og det var ligeledes bedre end et forventet nulresultat.

Samtidig har Roblon offentliggjort forventninger til 2024/2025. Her kalkulerer man med en omsætning på 210-240 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter, et ebitda på 30-40 mio. kr., og et ebit på 16-26 mio. kr.

Særlige poster i forbindelse med frasalg af datterselskab forventes at være i niveauet 2,5–4,0 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.041