Kommune gør op med elektronikaffald
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/117086283.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=4032&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=3024&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=495&accessToken=9070849cab6780ce885043adae80cffe62081cd9afbf9ec68ee66730c5aa5d4e)
Randers Kommune vil ikke længere smide aflagt elektronik ud, så nu har kommunen i Østjylland iværksat et initiativ for at sikre netop det.
I praksis vil det sige, at Randers Kommune fremover vil indsamle alle elektroniske apparater, der på den ene eller anden måde kommer i overskud eller bliver forældede.
Herfra vil udstyret som udgangspunkt forsøges at blive indsamlet til brug i andre afdelinger af Randers Kommune, hvor de indkøbsansvarlige vil få adgang til at købe elektronikken. Derudover vil en portion sælges videre i andre sammenhænge, og sidst vil enkelte dele blive sendt til genanvendelse.
- Ved at genbruge forlænger vi elektronikkens levetid, så vi ikke behøver at købe nyt så ofte. Det er godt både for kommunekassen og for miljøet, udtaler borgmester Torben Hansen i en pressemeddelelse.
Ordningen er indført sammen med den lokale virksomhed El Recycling, der specialiserer sig i at istandsætte og videresælge elektronisk udstyr.