23948sdkhjf

Globalt chip-salg slår alle rekorder

Aldrig nogensinde før er der solgt så mange mikrochips, som der blev i september

Det er en offentlig hemmelighed, at der verden over bliver produceret og solgt massevis af mikrochips.

Og nu viser de nyeste tal fra Semiconductor Industry Association (SIA), at salget faktisk er på sit højeste nogensinde.

Således blev blev der på verdensplan solgt chips for 55,3 milliarder dollars i september, hivlket er det højeste nogensinde i en måned.

Ligeledes er der generelt for seneste kvartal enorm fremgang at spore. Årets tredje kvartal bød på et samlet chipsalg på 166 milliarder dollars svarende til en forøgelse på 23,2 procent sammenlignet med tredje kvartal i fjor og en vækst på over 10 procent i forhold til andet kvartal i år.

I en pressemeddelelse fremhæver SIA's CEO, John Neuffer, at væksten fra andet til tredje kvartal er den højeste fra et kvartal til et andet siden 2016.

Væksten er især drevet af Americas (Nord- og Sydamerika) med 46,3 procent og Kina med 22,9 procent, mens Europa trækker den anden vej med en tilbagegang på 8,2 procent sammenlignet med tredje kvartal 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078