23948sdkhjf

Dansk gaming-virksomhed slår pjalterne sammen med Xbox

Asetek har landet et afgørende samarbejde i vigtigt forretningsben

Asetek trykker på speederen på sin simracing-forretning.

Den nordjyske virksomhed kan nu afsløre et samarbejde med konsolgiganten Xbox om at levere såkaldt simracing-udstyr, altså udstyr til motorsportssimulationer under forretningsbenet SimSports.

For få uger siden lød det fra Asetek, at man havde landet en aftale med en stor international konsolproducent, og nu kan nordjyderne løfte sløret for, at der er tale om Xbox, som i dag har tæt på halvdelen af alle gamere i simracing-segmentet.

- I dag er en ekstremt stolt dag og en milepæl for Asetek SimSports, da vi annoncerer et nyt partnerskab med Designed for Xbox. Da jeg lancerede Asetek SimSports for lidt over to år siden, var det min mission at levere den mest autentiske racingoplevelse til så mange mennesker som muligt. At gøre vores produkter kompatible med konsoller gennem Designed for Xbox-samarbejdet er et kæmpe skridt mod at realisere den ambition, udtaler CEO og stifter, André Sloth Eriksen, i en pressemeddelelse.

I praksis betyder samarbejdet, at Aseteks SimSports-produkter nu og fremover vil være fuldt ud kompatible med Xbox' konsoller, One, X og S.

I forvejen har SimSports-udstyret været tilgængeligt for gamere, der spiller på PC.

Asetek omsatte på SimSports-området i fjor for cirka 7 millioner dollars, hvilket kun er cirka en tiendedel af omsætningen på selskabets oprindelige forretning, som er væskekøling til gamingcomputere.

På sigt regner Asetek med, at de to forretningsområder skal være lige store, eftersom det internationale marked for simracing vokser 15 procent årligt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089