23948sdkhjf

GN skuffer og nedjusterer

GN må nedjustere efter et kvartal med tilbagegang

Tredje kvartal endte med et fald i omsætningen på 4 procent organisk til GN Store Nord.

Som et lyspunkt stod høre-divisionen dog godt for GN Store Nord, der holder til i Ballerup.  Det forretningsben endte med en organisk omsætningsvækst på 10 procent i Q3.

Dermed kan den generelle tilbagegang kædes sammen med selskabets enterprise-division og gaming-divisionen, der henholdsvis leverer møde- og kontorudstyr og headsets under Steelseries-brandet.

Kort før kvartalsregnskabet blev offentliggjort, kom GN Store Nord med en nedjustering af forventningerne til det samlede regnskabsår. Således regner høreapparatvirksomheden nu med en organisk omsætningsvækst på 1 til 2 procent mod tidligere 2 til 6 procent.

Det til trods er er CEO Peter Karlstromer optimistisk:

-  Vores høre-division klarede sig fortsat rigtig godt med øgede markedsandele og solid vækst. Vores enterprise-division oplevede modvind fra udfordrede markeder i store europæiske lande, mens USA og resten af verden oplevede et opsving i enterprise-markederne. Vores gaming-forretning havde et vanskeligt kvartal, men vi er fortsat overbeviste om, at forretningen vil være tilbage i vækst i 4. kvartal, udtaler Peter Karlstromer i en børsmeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079