Hollændere raser over dansk udbudsrunde
Den hollandske televirksomhed Nethleas er rasende på Økonomistyrelsen og trækker dem nu i retten. De mener udbudsforretningen af nyt radioudstyr til det danske beredskab er så behæftet med fejl, at den bør gå om.
Hollænderne mener, der i sagen er tale om så mange fejl, at den bør gå om. I det mindste skal der ikke udpeges en vinder før retten har talt, lyder opfordringen. Det skriver dagbladet Børsen i dag.
Hollandske Nethleas, der driver radionetværk og sælger udstyr rundt om i Europa, undlod helt fra starten at stille op som byder, da virksomheden fandt betingelserne urimelige.