23948sdkhjf

Universal Robots åbner selskaber i udlandet

Den danske robotvirksomhed skruer op for den globale vækst med åbning af egne selskaber i Kina og USA.
95 procent af de fynske robotter går i dag til eksport, og derfor har Universal Robots netop åbnet salgskontorer i henholdsvis Shanghai og New York. I første omgang skal disse udelukkende koncentrere sig om salg, men det er på sigt planen at udvide med blandt andet montagefunktioner. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- I takt med at vi vokser og får fat på flere markeder, er ambitionen, at vi også udvider med lokal montage i Kina og USA samt måske andre steder i verden. Vores kunder er jo især de små og mellemstore virksomheder. Men man skal huske, at en mindre produktionsvirksomhed i Kina måske har flere tusinde ansatte.
Så det er et helt andet marked, siger adm. direktør Enrico Krog Iversen til avisen - og pointerer således i samme sætning, at den danske produktion i Odense bevares.

Han uddyber, at Universal Robots i dag allerede er tilstede i 50 lande på seks kontingenter via lokale forhandlere.

- Men vi skal videre. De første år af selskabets levetid er brugt på at bygge op og blive etableret. Vi er først nu ved for alvor at lave forretning, lyder Enrico Krog Iversens vurdering i morgenens avis.

Han ejer Universal Robots sammen med Vækstfonden, Esben Østergaard samt en række ledende medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096