Loewe erklærer sig selv insolvent
Den tyske B&O-konkurrent har erklæret sig selv teknisk insolvent, men fortsætter med at omstrukturere forretningen.
Samtidig meddeler det tyske selskab, at man har modtaget op til flere købstilbud.
Sagen handler kort og godt om, at Loewe er ved at restrukturere og implementere en ny strategi, hvor software kommer til at få en langt mere afgørende betydning for forretningen. Tidligere i år søgte Loewe af samme grund om konkursbeskyttelse, oplyser epn.dk.
Loewe har i år indgået partnerskab med kinesiske Hisense på netop tv-software og ifølge selskabet udvikler dette samarbejde sig positivt. Under Futura-messen i Salzburg for et par dage siden lancerede de to en række fælles salgs-og marketingaktiviteter, ligesom partnerne planlægger at bruge Østrig som testmarked for andre europæiske lande.