Hver femte medarbejder fyres på Danfoss-fabrik
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/116125237.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=3634&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=1789&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=325&accessToken=0f7945204c7b6c04946dbc6a99917cd4251f81bcdcd3c10820802da235808c50)
Semikron Danfoss har annonceret, at mere end 200 medarbejdere skal afskediges på koncernens fabrik i Flensborg. Det skriver Flensborg Avis.
Det svarer til mellem 20 og 25 procent af de cirka 1.000 medarbejdere, der er på fabrikken.
- Det er hårde tider lige nu, så vi skal afskedige medarbejdere både her i Flensborg og på andre af vores fabrikker, siger Mette Simonsen Nordstrøm, vicedirektør for kommunikation og strategi i Semikron Danfoss, til Flensborg Avis.
Oliver Briehn, formand for driftsrådet på fabrikken i Flensborg, fortæller, at han er chokeret over meldingen. Han fortæller, at Danfoss i Flensborg har ansat mange medarbejdere de seneste år, og han frygter, at det ikke bliver den sidste fyringsrunde.
Semikron-Danfoss er specialister i power elektronik, og det er blandt andet lavere end forventet vækst i den europæiske elbilindustri, der nu får selskabet til at slå bremsen i.