23948sdkhjf

Vestas får store ordrer i Kina

Vestas har modtaget ordrer på i alt 187 MW bestående af 220 stk. V52-850 kW vindmøller til to vindkraftprojekter i Kina. Dermed er der etableret et endnu tættere samarbejde med de kinesiske vindkraftværker.
Vestas har modtaget to ordrer fra Datang Chifeng Saihanba Wind Power Co., Ltd. og Yilan Longyuan Wind Power Co., Ltd., som består af henholdsvis 152 og 68 stk. V52-850 kW vindmøller. Begge selskaber er statsejede elselskaber og developere og er blandt ”de fem store” i Kinas elsektor. Ordrerne omfatter levering og idriftsættelse af møllerne.

Levering af vindmøllerne påbegyndes i efteråret 2007, og idriftsættelse af vindkraftværkerne vil finde sted i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008. Projekterne er beliggende i provinserne Heilongjiang og Indre Mongoliet i den nordlige og nordøstlige del af Kina.

- Vi glæder os over at indgå disse kontrakter med Datang og Longyuan, som er to af de førende inden for drift af vindkraftanlæg i Kina. Såvel Datang som Longyuan har længe været kunder hos Vestas, og underskrivelsen af disse kontrakter er endnu en milepæl i vores tætte samarbejde med begge selskaber, siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for Vestas Asia Pacific A/S, og fortsætter:

- Vi føler en stærk forpligtelse over for vores kinesiske kunder og det kinesiske marked, og vi glæder os over den fortsatte stærke vækst og de positive fremtidsudsigter for det kinesiske marked.

Kilde: Vestas Wind Sysems / http://www.vestas.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109