Dansk teknologi varmer i Kina
ABB, APV og en række danske underleverandører har bidraget til den mest markante forbedring af fjernvareforsyningen i Kina nogensinde. Nu venter et kæmpe marked forude.
1 mio. beboere i Daoli-distriktet, Kina, kan se frem til mere varme, mindre forurening og lavere energiforbrug, efter de danske virksomheder netop har indviet et rekonstrueret fjernvarmeprojekt.
Der er tale om et projekt til 680 mio. kr., hvoraf ABB har leveret udstyr for 240 mio. kr., og halvdelen af udstyret kommer fra Kolding-virksomheden APV.
ABB’s vicedirektør i Kina, Bernd Mühe, ser Kina som et gigantisk nyt marked, eftersom der er store muligheder for at reducere energiforbruget i landet samtidig med, at miljøet kan forbedres massivt, oplyser avisen.