23948sdkhjf

Aalborg Universitet får 60 millioner til kvanteforskning

Nyt Center of Excellence vil sikre dansk position på kvanteområdet

Aalborg Universitet modtager 60 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til et nyt Center of Excellence.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Centeret skal være med til sikre, at internet og trådløs kommunikation kan støtte fremtidige kvanteapplikationer, fortæller professor Petar Popovski, der skal lede det nye center.

- Mange kvanteapplikationer har kritisk brug for klassisk kommunikation, det vil sige den slags elektronisk kommunikation vi bruger til internettet og vores mobiltelefoner, forklarer han.

Det nye center vil samle eksisterende forskere fra fire institutter på Aalborg Universitet. Derudover skal der ansættes 12-16 nye forskere. Meningen er også, at centeret skal tiltrække forskere som arbejder med andre projekter indenfor området, så det kan blive en hub for forskningen på området.

Tænk på en flyvende bil

- Tænk på vores nuværende kommunikationsnetværk som motorveje og tænk på klassisk data som almindelige biler. Kvanteteknologi kan opfattes som en flyvende bil. Det kræver at motorvejsinfrastrukturen tager et spring og understøtter 3D-mobilitet, forklarer Peter Popovski om centerets formål.

Ifølge AAU's rektor kommer det nye center både universitetet og Danmark til gode.

- Centeret vil ikke kun styrke universitetets position inden for kvanteforskning, men også bidrage til Danmarks førerposition på det globale teknologiske landkort, siger rektor Per Michael Johansen.

Centeret åbner i begyndelsen af 2025.

Baggrunden for Danmarks Grundforskningsfonds Centers of Excellence

  • Centers of Excellence etableres i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder af henholdsvis seks og fire år.
  • Petar Popovski bliver centerdirektør og der er fire professorer der bliver co-direktører: Jan Østergaard, Thomas Garm Pedersen, Horia Cornean, og Kim Guldstrand Larsen.
  • Alene de bedste forskere med de bedste og mest ambitiøse ideer får en centerbevilling. Bevillingen har en meget høj status blandt danske topforskere. CoE-programmet er Grundforskningsfondens flagskib og kan betegnes som ”Olympisk guld for de bedste forskere med de mest ambitiøse ideer i Danmark”.

Kilde: Aalborg Universitet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063