23948sdkhjf

Vil udvinde sjældne jordarter af elektronikskrot

Engang i fremtiden bliver vi dygtige nok til at udvinde sjældne metaller af skrot. Derfor er det vigtigt allerede nu at gemme brugt elektronik.
Det mener Ingeniørforeningen, som ønsker at rejse debatten forud for regeringen kommende ressourcestrategi. Formanden for foreningens teknologiudvalg foreslår, at kasserede printkort, tablets og mobiltelefoner ganske enkelt lagres, så det kan blive en fremtidig ressource i Danmark. Det skriver Berlingske Tidende.

- I dag har vi ikke teknologien, så vi kan genanvende stofferne. Men den teknologi får vi på et tidspunkt, og derfor skal vi gemme de komponenter, som de kritiske råstoffer indgår i. Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at blive for afhængige af de lande, der leverer råstofferne, eller at vi helt løber tør for dem på et tidspunkt, siger han til avisen.

Han tilføjer at der også kan være politiske grunde til at tænke de sjældne jordarter og metaller ind i en ressourcestrategi, idet Kina og enkelte afrikanske lande i dag er storleverandører.

Miljøminister Ida Auken vil ikke afsløre, om genanvendelse af sjældne jordarter bliver en del af regeringens ressourcestrategi, men hun medgiver, at alt for mange af dem går til spilde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094