LG også ramt af fladskærmspriser
Priskrigen på fladskærmsfjernsyn har sat markante aftryk i elektronikvirksomhedernes seneste regnskaber. Sidst har Philips lidt under de faldende priser, og nu melder LG Electronics også om et stort fald i indtjeningen
Ligesom Philips melder LG også om fladskærme som den mest fremtrædende årsag hertil. Det stærkt konkurrenceprægede marked har presset priserne ned, og det kan mærkes på bundlinjen.
Fjerde kvartal af 2006 gav et overskud efter skat på 48 mia. koreanske won, svarende til 294 mio. kr., hvilket er hele 85 pct. mindre end for samme periode for et år siden.