23948sdkhjf

Lyd-virksomhed vokser i investeringsår

Selvom der er investeret store beløb, har omsætningsfremgangen også i år givet sorte tal for højttalerproducenten Dantax

For nordjyske Dantax blev seneste regnskabsår endnu et godt af slagsen.

Ifølge CEO Peter Bøgh Jensen var der tale om et år, hvor strategien om mere egenproduceret kvalitetslyd fortsatte og sikrede en omsætningsvækst på knap 5 millioner kroner.

- Det er i de nye markeder, hvor der kommer større og større efterspørgsel, siger Peter Bøgh Jensen.

Det er blandt andet markederne i Asien, som er vokset, mens USA også begynder at åbne sig, lyder det videre.

Mens omsætningen er vokset, så er indtjeningen ikke fulgt med i samme grad. Det hænger sammen med de øgede udgifter, som højttalerproducenten har haft i år.

- Vi har haft nogle ekstra omkostninger til markedsføring, hvor vi bruger nogle penge på at øge kendskabsgraden på markeder, hvor vi ikke har været så synlige før. Og så har vi investeret i produktionen med blandt andet nogle nye maskiner, siger Peter Bøgh Jensen.

Dantax A/S
Regnskabsår 2023/24 2022/23
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 26,8 21,9
Bruttofortjeneste 8,7 9,0
Resultat af primær drift 1,5 2,2
Resultat før skat 16,8 10,9
Årets resultat 13,0 8,4
Balancestatus 92,3 77,3
Egenkapital 79,7 71,4
Antal ansatte 12 12
Kilde: Dantax

Vil ikke vokse med røde tal

I indeværende regnskabsår, der åbnede 1. juli, forventer Dantax fortsat vækst og plus på bundlinjen. Det kommer ifølge Peter Bøgh Jensen på trods af, at udgifterne til markedsføring fortsat kommer til at ligge på et højt niveau.

- Vi vil altid gerne vækste forretningen, men det kommer ikke til at være på bekostning af indtjeningen. Vi vil ikke have et negativt resultat hverken nu eller fremadrettet. Det skal være på den sunde måde. Der er vi nordjyder med begge ben plantet i den nordjyske muld, siger Peter Bøgh Jensen.

Ifølge Peter Bøgh Jensen kommer det næste år desuden til at at byde på et øget fokus på den amerikanske forretning, hvor direktøren ser et stort potentiale. Desuden vil han og Dantax bruge kræfter på at fortsætte med at udvikle nye hifi-produkter til at matche efterspørgslen.

Det kan du læse mere om senere på ugen på Electronic Supply.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125