Hurtig dansk elektronik hjælper børshandlere
Napatech og Fiberblaze er med forrest i feltet, når det handler om at gøre aktiemarkedet hurtigere.
Hurtige computere
FPGA-baserede netværkskort fra den danske underleverandør, Fiberblaze, er specialiseret i at få datakommunikationen til at accelerere mellem børser og aktiehandlere.
- Der er et marked for løsninger, der accelererer aktiehandel. Det er i meget kraftig vækst. Den, der har den hurtigste computer, tjener flest penge, siger Nikolaj Hermann, der er medstifter af Fiberblaze, til Version2.
Stort teknologifokus
Hos Napatech er man også opmærksom på de kompetencer, som er samlet i hovedstaden indenfor området.
- I Danmark har vi traditionelt haft stort teknologifokus, og i københavnsområdet er der fokus på kommunikationsnetværk, halvledere, FPGA, optik og så videre. Så der er nogle kompetencer, der er bygget op,« siger Napatechs marketingchef, Dan Joe Barry, til Version2.