23948sdkhjf

Lys-virksomhed siger farvel til direktøren

LED Ibond skifter ud på direktørposten.

I en selskabsmeddelelse lyder det fra virksomheden, at man har afskediget CEO Martin Løbel pr. dags dato.

Han bliver erstattet af virksomhedens nuværende CSO (salgsdirektør), Flemming Thomsen, der er ansat som midlertidig CEO.

- Beslutningen er taget på baggrund af, at bestyrelsen har vurderet, at LED Ibond i den nuværende og fremadrettede fase af virksomhedens udvikling har brug for en anden sammensætning af kvaliteter på CEO-posten. Derfor har bestyrelsen valgt at afskedige virksomhedens nuværende CEO, Martin Løbel, fra og med i dag, udtaler bestyrelsesformand Michael Brag i meddelelsen.

50-årige Flemming Thomsen har været en del af LED Ibond siden februar i år.

Han kom til som CSO med flere års ledelseserfaring og har blandt andet været en del af lysvirksomheden LED Light i 10 år.

For en uge siden lød det i et interview med Electronic Supply fra Martin Løbel, at han mente virksomheden bevægede sig en den rette retning. Det kan du læse om her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064