Dansk stjernekamera skal på missioner til "interessant" måne
Et dansk stjernekamera bygget af rumforskningsinstituttet DTU Space har på en mission til Jupiter indsamlet strålingsdata, der giver mulighed for at sende astronauter til planetens måne Europa i fremtiden.
Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, og DTU Space i en fælles pressemeddelelse tirsdag.
Kameraet har været om bord på den ubemandede rumsonde Juno, der efter en fem år lang rejse endelig nåede Jupiter i 2016. Det var Nasa, der sendte sonden afsted.
Månen har længe haft astronomernes interesse, fordi man siden årtusindskiftet har været overbevist om, at der under den isdækkede overflade gemmer sig et meget dybt hav.
Da vand er en forudsætning for liv, har Europa derfor været astronomernes bedste bud på, hvor man kan finde liv andre steder end jorden.
Der kommer dog til at gå mange år, inden vi skal regne med at se en astronaut blive sendt på en mission helt derud.
Det vurderer Juno-forsker og professor på DTU John Leif Jørgensen, som sammen med Nasa har præsenteret den nye data tirsdag.
- Det tager lang tid at bygge sådan en mission til astronauter. Og så tager det alene fem år at flyve derud, siger han.
- Jeg spurgte faktisk vores danske astronaut, Andreas Mogensen, om han kunne tænke sig at være pilot derud. Men fem år i en lille bitte kabine, det gider han ikke.
Stjernekameraet har ifølge DTU Space gjort et opsigtsvækkende fund omkring strålingsforholdene på Europa.
Antagelsen har indtil videre været, at kraftig stråling ville gøre det helt umuligt at sende eksempelvis astronauter dertil.
Men de nye målinger viser ifølge Nasa og DTU, at der på en af månens sider er langt mindre stråling, end man først havde antaget.
Derfor åbnes døren nu på klem for, at man en dag kan sende en mission dertil, lyder det tirsdag.
- Vi snakker lige nu om, hvorvidt en robotmission kan lade sig gøre om ti år. Med en bemandet mission er vi nok nærmere 15-20 år ude i fremtiden, siger John Leif Jørgensen.
- Og der skal man bemærke, at det kræver stærkere raketter, end dem vi har i dag, så det i stedet tager et halvt år at nå derud.
Der har været placeret i alt fire stjernekameraer fra DTU Space om bord på rumsonden Juno.
Egentlig skulle de som udgangspunkt kun bruges til at navigere efter stjernerne, ligesom skibe gjorde for mange år siden.
Men man fandt ud af, at de også kunne bruges til videnskab.
Kameraerne viste sig undervejs af være værdifulde til at opfange strømme af højenergipartikler og dermed registrere den stråling, der nåede igennem kameraernes afskærmning.
- Meget energirige elektroner, der trænger igennem afskærmningen, efterlader tydelige signaturer på vores billeder, der ligner sporet af ildfluer, siger professoren.
- Instrumentet er programmeret til at tælle antallet af disse ildfluer, hvilket giver os en præcis beregning af mængden af stråling.
/ritzau/
