Verdens mest avancerede kommunikationssatellit bygges i Sverige
Det svenske satellitselskab SES Sirius er ved at få bygget en af verdens mest avancerede kommunikationssatellitter. En satellit, der vil kunne sende 120 tv-kanaler i hdtv-kvalitet direkte til lande i Norden.
Satellitten, hvis navn er Sirius 4, vil allerede fra i år kunne transmittere de mange nye kanaler i hdtv-kvalitet. Det skriver det svenske ingeniørmedie Ny Teknik.
Benny Norling, som er chef for SES Sirius' forretningsudvikling, påpeger over for Ny Teknik, at de 120 tv-kanaler er langt flere, end noget jordbaseret sendenet kan tilbyde, hvilket de fleste europæiske lande, inklusive Danmark, har valgt at iinvestere i.