23948sdkhjf

Kina bygger batterifabrikker i Europa

Kinesiske producenter starter batterifabrikker til elbiler i Europa og kan dermed omgå høje EU-toldsatser

Kinesiske firmaer brager frem i Europa inden for elbilproduktion. Kina indtager dermed en dominerende position på området. 

Alene i 2023 har kinesiske firmaer investeret knap 6 mia. euro i elbilproduktion i Europa. Mange af dem bliver bygget i det Kina-venlige Ungarn. Det skriver Børsen.

De europæiske lande kappedes i begyndelsen af 00'erne om at tiltrække investeringer fra Kina. Men siden er skepsis'en vokset i takt med at kinesere har købt sig ind i højteknologiske virksomheder som den tyske robotproducent Kuka.

Fra at være hele verdens produktionscentral, er Kina i stigende grad blevet et højteknologisk samfund, der har sat sig på forsyningskæder til flere af fremtidens teknologier, blandt andet vindmøller og elbiler.

Hvor vestlige virksomheder tidligere byggede fabrikker i Kina og beholdt "hjernen" i Europa, så er det nu i stigende grad Kina, der modsat bygger fabrikker i Europa.

Kina sidder på kritisk teknologi

- Det er lidt den omvendte verden nu. Den kinesiske regering har indført eksportrestriktioner på nogle af de kritiske teknologier, fordi de simpelthen er bange for, at andre lande vil kunne overhale Kina, siger Kina-analytiker Christina Boutrup til Børsen.

Kinesiske producenter ejer nogle af de mest avancerede batteriteknologier. Da bilkoncernen Ford i 2023 annoncerede planer om en stor ny batterifabrik var det med brug af den kinesiske batterikoncern CATL's licens.

Nu opfører CATL selv Europas største batterifabrik til 55 mia. kr i Ungarn. En af de store fordele for CATL er, at produktion i Europa ikke vil være pålagt de samme høje toldsatser som batterier produceret i Kina.

BYD bygger fabrikker i Europa

Den kinesiske elbilproducent BYD, som er verdens næststørste efter Tesla, er i gang med at bygge en stor fabrik i Ungarn, og tidligere i juli indgik BYD også aftale om at opføre en fabrik i Tyrkiet.

En anden kinesisk elbilproducent, Chery, er ved at bygge en elbilfabrik i Barcelona. Det skriver Berlingske. Den spanske fabrik skal fra 2029 samle 150.000 biler om året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157