23948sdkhjf

Nilfisk vil åbne for nye investeringer med særligt trick

Nilfisk vil have bedre muligheder for at foretage fremtidige investeringer, og derfor har selskabet refinansieret sine lån.

Der er tale om lån på 225 millioner euro - svarende til knap 1,7 milliarder kroner.

"Lånet, der skal gøre det nemmere for Nilfisk fremover uafhængigt at foretage investeringer, når behovet melder sig, er fordelt på løbetider mellem tre, fem og syv år med ca. 65 % af volumen over fem år," lyder det i en pressemeddelelse fra Nilfisk.

- Jeg er meget tilfreds med den vellykkede gennemførelse af dette lån. Det stiller Nilfisk i en bedre finansiel position og øger handlingsmulighederne for at skabe yderligere vækst jævnført vores nuværende strategi, Business Plan 2026, herunder M&A-muligheder. Det giver god adgang til gældskapitalmarkedet og gør det muligt for os at styrke vores allerede robuste likviditetsposition. Desuden udvides det nuværende finansieringsmix og giver en højere grad af finansieringsfleksibilitet i fremtiden, udtaler Niflisk-finansdirektør, Reinhard Meyer.

Det er bankerne BNP Paribas, Danske Bank, Nordea og Unicredit Bank, som har udstedt transaktionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095