23948sdkhjf

Danske chips: EU-midler på vej til Fyn

EU-midler går til dansk elektroniklektor for at skabe mere konkurrencedygtig dansk chip-branche

Der skal fart på den europæiske og danske chipindustri, og det kan et nyt projekt ved navn Chips of Europe nu sætte skub i.

Bag projektet står Samaneh Sharbati fra Center for Industriel Elektronik (CIE) ved Syddansk Universitet, og hun har modtaget en bevilling på 550.000 euro fra EU som led i udmøntningen af European Chips Act.

Pengene skal bruges til at imødekomme den høje efterspørgsel efter ingeniører i mikrochips og halvledere.

- Bevillingen understreger, at SDU er en central aktør. Vores engagement i 'Chips of Europe'-projektet markerer ikke blot vigtigt for SDU men løfter også Danmarks position inden for halvlederteknologi og mikrochips. Vi er stolte af at bidrage til fremme af uddannelse, innovation og teknologisk selvforsyning i Europa, udtaler Samaneh Sharbati i en pressemeddelelse.

Vil bidrage til europæisk chip-fremgang

Hensigten med European Chips Act, der indebærer investeringer på 45 milliarder euro i europæisk chipproduktion og -udvikling, er at tage kampen op mod især de asiatiske chipproducenter. Målet er at fordoble Europas andel af den globale halvlederproduktion til 20 procent inden 2030.

Det kan SDU bidrage til, håber man hos CIE.

- På CIE har vi altid stræbt efter at være et fyrtårn inden for elektronik. Bevillingen gør det muligt for os at udvide vores aktiviteter og indsatser på uddannelsesområdet. Samaneh Sharbatis rolle som nøglespiller i 'Chips of Europe' er et bevis på vores engagement i at drive teknologisk fremskridt og imødekomme halvlederindustriens kritiske behov, udtaler leder af CIE, Thomas Ebel.

Om Chips of Europe

Chips of Europe fokuserer på at opdatere akademiske læseplaner og mikrolegitimationer inden for chipdesign, fremstilling og emballering. Projektet vil udvikle interaktive undervisnings- og læringsmetoder, herunder sommerskoler i samarbejde med industrielle partnere samt virtuelle laboratorier.

Projektet vil involvere tæt samarbejde mellem store og små industrier over hele EU. Med 14 fulde og 8 associerede partnere fra 10 lande vil projektet have en bæredygtig indvirkning på det europæiske halvlederøkosystem.

Kilde: SDU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062