23948sdkhjf

Trods nyt underskud tror Roblon stadig på balance i driften i år

Roblon, der producerer maskiner til fremstilling af kabler, fibre og tovværk, omsatte i første halvår for 155,0 mio. kr. svarede til en tilbagegang på 10 procent sammenlignet med første halvår 2022/2023.

Tilbagegangen på 16,7 mio. kr. er sammensat af tilbagegang på 26,6 mio. kr. på produktgruppen FOC, som er Roblons produkter til kabelindustrien, og en fremgang på 9,9 på produktgruppen Composite.

Resultat af primær drift før særlige poster (ebit) endte med et underskud på 8,7 mio. kr., hvilket var 1,2 mio. kr. dårligere end året før. Resultat før skat blev -10,8 mio. kr. mod -10,5 mio. kr. i første halvår 2022/2023.

Til gengæld kunde Roblon glæde sig over en fremgang i ordretilgangen på 6 procent til 185,9 mio. kr. Igen er det Composite-forretningsområdet der står for væksten med en fremgang på 32,8 mio. kr., mens FOC er gået 22,5 mio. kr. tilbage.

- Den faldende ordretilgang i FOC-produktgruppen var forventet og skyldes hovedsageligt markedsnedgangen i både USA og Europa, der har været drevet af alt for høje varelagre hos de fiberoptiske kabelproducenter og deres kunder, skriver Roblon i sit halvårsregnskab.

- Fremgangen i Composite vedrører øget ordretilgang indenfor energitransmission såvel som olie og gas offshore. Koncernen forventer en stigende ordreindgang på komponenter til projekter inden for energitransmission. Konkrete fremtidige projekter er kendte, men der må selv på kort sigt regnes med uforudsigelighed i den præcise timing for projektgennemførelsen og dermed den tilhørende ordreafvikling i Roblon-koncernen, lyder det videre.

Ved udgangen af halvåret var koncernens ordrebeholdning 106,0 mio. kr. eller 12,6 mio. kr. lavere end året før.

På baggrund af udviklingen i første halvår fastholder Roblons ledelse forventningerne om en omsætning på 370 mio. kr., et resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og før særlige poster (ebitda) på 25 mio. kr., og et resultat af primær drift før særlige poster (ebit) på 0 mio. kr.

Roblon A/S
Regnskabsår 1. halvår 2023/2024 1. halvår 2022/2023
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 185,9 175,6
Bruttoresultat 81,0 85,0
Resultat af primær drift efter særlige poster (ebit) -8,7 -7,5
Resultat før skat -10,8 -10,5
Periodens resultat -11,6 -7,9
Balancestatus 290,0 333,8
Egenkapital 196,3 206,5
Antal ansatte 265 274
Kilde: Roblon

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063