Mobil med papirskærm sparer på energien
Motorola lancerer nu en lavprismobil, Motofone, der anvender E-Inks elektroniske papir som skærmteknik. En teknik, der er utrolig energibesparende.
Den første model hedder F3 og er en GSM-mobil. Den vil blive forhandlet til en pris på ca. 50 dollar, skriver Elektroniktidningen.
Denne Linux mobil er den første fra Motorola, der befinder sig på lavpris-markedet.
F3 har en standby-tid på 400 timer og en taletid på 450 minutter.