23948sdkhjf

Dansk robotfirma solgt til stor amerikansk koncern

- Vi kan realisere den enorme uudnyttede værdi, som vores teknologi kan tilbyde, siger direktør

Det nyskabende danske svejserobot-firma Inrotech er solgt til den amerikanske koncern Lincoln Electric, som er kendt for sine svejseløsninger.

Inrotech bliver nu en del af en global koncern med 44 fabrikker og 12.000 ansatte. Inrotech, som ligger i Odense, har 40 medarbejdere.

Inrotech har udviklet svejserobotter, som ved hjælp af visionteknologi og uden forud-programmering kan svejse. Inrotechs robotter bruges blandt andet på værfter og i anden tung industri, eksempelvis svejsning af vindmølletårne. 

- Vi er begejstrede for at indgå i Lincoln Electric og realisere den enorme uudnyttede værdi, som vores teknologi kan tilbyde kunder i hele verden, når de bliver kombineret med Lincolns ekstensive svejse- og automations-ekspertise, udtaler Henrik Lenskjold, CEO for Inrotech i en pressemeddelelse.

Næste generations løsninger

Hos Lincoln Electrics ser man Inrotech som et godt bud på næste generation af svejseløsninger:

- Vi er glade for at byde Inrotech-teamet velkommen til Lincoln Electric og er glade for at udvide rækkevidden af ​​deres automatiserede svejsesystemer på tværs af en bredere række af Lincoln-systemer, hvilket muliggør den næste generation af svejseløsninger, siger Mike Whitehead, Lincoln Electrics senior vicepræsident.

Inrotech blev stiftet i 2007. Virksomheden har haft både op- og nedture. De seneste år har virksomheden fået godt fat i markedet, og i 2023 gav et overskud på 1,2 mio. kr. Hovedaktionær i Inrotech er Peter Mads Clausens selskab Clausen Group.

Parterne vil ikke oplyse købsprisen for Inrotech. Det lader til, at den nuværende ledelse af firmaet med Henrik Lenskjold i spidsen fortsætter uændret.

Lincoln Electric blev grundlagt helt tilbage i 1895 i Cleveland af brødrene John og James Lincoln.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062