B&O nomineret til fornem designpris
Det er B&O's Beolab 8-højttaler, der er udvalgt som en af tre finalister i DesignEuropa-kåringen. Pressefoto
Bang & Olufsen er blevet udvalgt som en af tre finalister ved DesignEuropa, der uddeles til september.
Her er B&O nomineret i industrikategorien ved DesignEuropa, der uddeles af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
Det er B&O's Beolab 8, der blev lanceret i efteråret, som er udvalgt som finalist i uddelingen.
DesignEuropa er en uddeling, der dækker en bred vifte af sektorer, herunder sundhedspleje, lydudstyr, husholdningsapparater, energilagring samt bolig og arkitektur.
Udover B&O's Beolab 8-højttaler er rumænske Meze Audios Empyrean II-hovedtelefoner og tjekkiske Linets Essenza 300 LT-hospitalsseng nomineret til prisen.
Vinderen findes ved en prisoverrækkelse i Riga 25. september.