23948sdkhjf

Nyt Danware-produkt hitter i Sverige

Den svenske it-virksomhed Atea styrker nu sin position på markedet for mobile enheder. Senest har Atea udviklet en løsning til it-fjernbetjening af PDA’er og Smartphones, baseret på produktet NetOp® Mobile fra Danware. Både Danware og Atea har positive forventninger til salget.
Den svenske it-forhandlerkæde Atea er i fuld gang med at opruste sin produktportefølje. Og nu kan virksomheden for alvor matche de kunder, som efterspørger sikker, stabil og avanceret it-fjernstyring af mobile enheder som f.eks. PDA’ er og Smartphones.

- Efterspørgslen på løsninger til it-fjernbetjening af mobile enheder stiger mærkbart. Derfor har vi scannet dette marked grundigt, og det stod hurtigt klart, at NetOp® Mobile fra Danware er markedets bedste produkt i sin niche, siger administrerende direktør Lars Pettersson, Atea i Sverige.

Markedet for mobile enheder oplever en markant vækst i disse år.

Stabil og driftsikker løsning
Atea stiftede bekendtskab med NetOp® Mobile i sommer, hvor produktet var i testfase. Og allerede her stod det klart for Atea, at NetOp Mobile er den bedste løsning for Atea.

- NetOp® Mobiles store fordel er den stabile kommunikation på det mobile net. Hvor størstedelen af de konkurrerende produkter har store problemer med udfald og langsom overføring af data, fungerer NetOp® Mobile meget stabilt. Desuden er sikkerheden helt i top, siger projektleder Johan Olsson, Atea i Sverige.

Danware assisterer Atea i markedsføringen af NetOp® Mobile, og virksomheden har positive forventninger til Ateas afsætning af produktet.

- Atea har et stort kendskab til markedet for mobile enheder. Det er meget positivt – og en blåstempling af NetOp® Mobile – at vi har indgået denne aftale med Atea. Og der er ingen tvivl om, at samarbejdet vil gavne salget af NetOp® Mobile,” siger administrerende direktør Peter Grøndahl, Danware.

Kilde: Danware A/S – http://www.danware.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079