23948sdkhjf

Landsretten stadfæster dom i dansk-norsk kopi-sag

Schneider Electric Danmark har i Vestre Landsret vundet sagen mod SG Armaturen.

Tidligere har Sø- og Handelsretten nedlagt påbud om, at SG Armaturen ikke må producere, udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere afbrydere og stikkontakter i virksomhedens SG Install-serie, fordi serien krænker Schneider Electrics rettigheder til deres afbryderserie LK Fuga. Det er det påbud, som Vestre Landsret nu har stadfæstet.

- Vi er glade for landsrettens beslutning om at opretholde det foreløbige påbud, da det ikke kun støtter Schneider Electric, men også bidrager positivt til det danske design- og produktionsmiljø. Resultatet skaber optimisme for vores investeringer i dansk design og produktion, samtidig med at det signalerer beskyttelse af ophavsret, design, markedsrettigheder og innovation i Danmark, udtaler CEO hos Schneider Electric Danmark, Thomas Träger, i en pressemeddelelse.

Ikke kopiering

Sagen så dagens lys i september i fjor, hvor det fra SG Armaturen lød, at der ikke var tale om kopiering.

Derfor ankede det norske selskab påbuddet til Landsretten.

- Vi tror på, at sagen endnu ikke er endeligt afgjort, og at vores argumenter i forbindelse med en kommende retssag vil gøre sig gældende blandt andet med henblik på at sikre en forbedret konkurrencesituation på det danske marked, lød det i september fra SG Armaturens danske direktør, Terry Goldenbeck.

Electronic Supply arbejder på at få en uddybende kommentar fra både Schneider Electric og SG Armaturen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078