Motorola sætter Danmark i front på Tetra-udvikling
Motorolas udviklingsafdeling i Glostrup sætter kursen for udviklingen af Tetra på globalt plan. Sådan melder international Motorola-topchef ud på 10-årsdagen for Tetra-netværkets første kommercielle kontrakt.
Tidligere på ugen afholdtes arrangementet ”Ten years of Tetra” i London, og det var ved denne lejlighed, at Motorola-topchefen John Gherghetta udtalte sig om Motorolas rolle i fremtidens Tetra-udvikling. 250 medarbejdere i Glostrup er med til at sætte dagsordenen på den globale scene.
Sammen med EADS (European Aeronautic Defence and Space Company), er Motorola verdens største leverandør af Tetra-systemerne, som der i dag er over en million brugere af i mere end 88 lande.