Kvalitetsproblemer forsinker indtjeningen hos Danionics
Danionics forventer stadig at nå et resultat på 1 million kroner, selvom der har været problemer med leverancerne. Kvalitetsproblemer har været årsagen til en forsinket indtjening, men en endelig godkendelse fra stor kunde sætter nu gang i processen.
I det netop offentliggjorte kvartalsregnskab er der røde tal på bundlinjen. Dog forventes underskuddet på 529.000 kr. at være rettet op i løbet af årets sidste måneder.
Batteriernes kvalitet er nu godkendt af kunden og Danionics Asia forventer at starte leveringen i løbet af december. Rammeaftalen med denne kunde løber i alt op på 6 mio. batterier frem til 2007.
Siden sidste meddelelse har Danionics desuden opnået ordrer fra fem nye kunder.
Danionics A/S' er 25 pct. aktionær i joint venture selskabet Danioincs Asia Limited, der udvikler, fremstiller og markedsfører genopladelige Lithium-Ion Polymer batterier til kunder, der er producenter af bærbar elektronik som lommecomputere, bærbare computere, mobiltelefoner, etc.
Kilde: Regnskabsmeddelelse fra Danionics A/S – http://www.danionics.dk