23948sdkhjf

Satair er flyvende

Satair har haft en god start på første kvartal 2006/07. De tilkøbte aktiviteter i USA og Singapore har bidraget til en væsentlig del af omsætningsvæksten, mens gunstige markedsforhold ligeledes har tegnet sig positivt for virksomheden.
Satair er kommet godt fra start i det første kvartal 2006/07, der dækker over perioden 1. juli til 30. september 2006.

Allerede i det første kvartal har selskabet nået en omsætning på 82,8 mio. dollars, hvilket svarer til en stigning på 39 pct. i forhold til året før.

Markedsforholdene er fortsat gunstige, og der har været en stigning i produktionen af fly og helikoptere i kvartalet.

Satair fokuserer på at styrke sin markedsposition efter de tilkøbte aktiviteter i USA og Asien. Integrationen forløber planmæssigt, meddeles det i rapporten.

Forsinkelser på produktionen af Airbus-flyet A380 forventes at give et lille negativt udslag på regnskabet i indeværende år.

Satair er en af verdens største distributører af reservedele til flyvedligeholdelse og af hardware såsom bolte, nitter etc. til flyproduktion.

Kilde: Rapport for 1. kvartal 2006/07 - Satair A/S http://www.satair.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064