23948sdkhjf

Amitech stopper computerproduktion

Amitech Danmark A/S har indstillet fremstillingen af stationære personlige computere. I stedet vil den århusianske elektronikproducent satse på underholdningselektronik.
Amitech Danmark har indstillet sin computerproduktion, da hverken salg eller indtjening har levet op til forventningerne. Ledelsen forklarer, at der som følge af denne beslutning, er foretaget ekstraordinære nedskrivninger på elektronikkomponenter, og ligeledes er der i årets løb sket en reduktion af medarbejdere.

På bundlinjen har det betydet et underskud på 2,2 mio. kr. mod et negativt resultat på knap 5 mio. året før. Og det negative reaultat er alene påvirket af lukningen af computerdivisionen, påtegner ledelsen.

Selskabets kursændring medfører et øget fokus på underholdningselektronik, hvor salget i forhold til sidste år er øget med hele 210 procent.

Produktbredden forsøges udvidet og udviklingen af Amilife high end produktserien forventes at fortsætte og øges over den kommende årrække.

Samlet set er bruttoindtjeningen steget med 10 procent, trods nedlukning af computerdelen, og det anser ledelsen for tilfredsstillende.

Kilde: Årsrapport 2005/06 http://www.kob.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219