23948sdkhjf

Vestjysk transformersucces i Kina

En ny fabrik og et højere aktivitetsniveau har givet Dantrafo luft under vingerne i Kina

Den vestjyske transformerproducent Dantrafo er kommet godt i gang med produktionen på den nye fabrik i Kina.

Det fortæller virksomhedens direktør og ejer, Ivan Gam.

- Det går forrygende godt i Kina. Vi har indrettet en helt ny fabrik på 6000 kvadratmeter, og det har været med til at højne aktivitetsniveauet i Kina, siger Ivan Gam.

Han fortæller, at fabrikken er indrettet med alt det, som virksomheden på den gamle fabrik havde udset sig som mere hensigtsmæssigt i forhold til det flow, som Lemvig-virksomheden ønsker.

Desuden er den udstyret med nyt maskineri, der understøtter muligheden for videre produktudvikling.

- Det er ikke fordi, vi lige nu nødvendigvis har projekter, der matcher de maskiner. Men vi forventer, at det kan bygge nogle muligheder for os henad vejen, at vi behersker de nyere teknikker. Det er noget, vi altid har drømt om, og nu har vi haft muligheden for at gøre det. Det er sjovere som fabrikant at være progressiv end at reagere, siger Ivan Gam.

Altid plads til nyt

Også på fabrikken i Lemvig har Dantrafo omtrent 6000 kvadratmeter til produktion. Her arbejder virksomheden også med nyere teknologier men besidder stadigvæk evnerne inden for mere traditionelle opgaver inden for induktive komponenter.

Det gør Dantrafo i stand til at være omstillingsparat over for kunderne, og desuden giver den store produktionskapacitet virksomheden mulighed for stort set altid at tage nye ordrer ind.

- Vi kan i princippet altid tage nye projekter ind, siger Ivan Gam.

Han lægger dog vægt på, at det hovedsageligt er inden for udviklingen af nyere teknologier, at Dantrafo ser et vækstpotentiale fremover.

- Man vil gerne gøre det med ting, som er fremtidens produkter. Hvis vi udvikler fremtidens produkter nu, så har vi et vækstpotentiale, for selvom de gamle skulle klinge ud, så har vi noget i vækst, siger Ivan Gam, der endnu ikke kan løfte sløret for, hvad Dantrafo præcist har i støbeskeen.

Om Dantrafo

  • Etableret i 1979.
  • Er en af Skandinaviens største producenter af transformere og induktive komponenter til blandt andet power-elektronik.
  • Har udviklings- og produktionsafdelinger i Danmark, Sverige og Kina.
  • Siden 2009 ejet af Ivan Gam, der også er direktør.
  • Har i alt over 200 ansatte.

Kilde: Dantrafo

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.153