23948sdkhjf

Trecifret millionordre til satellitudvikler

Den danske satellitoperatør Sternula har landet en kæmpemæssig ordre hos Nigerias maritime myndighed, Nimasa.

Ordren indbefatter udvikling, opsendelse og drift af et nigeriansk satellitnetværk til maritim kommunikation og kommer til at indbringe et trecifret millionbeløb henover de næste 4-5 år.

- Vi er i færd med at opbygge verdens største maritime satellitnetværk, og det er meget vigtigt at få de største maritime nationer med fra starten. Nigeria er Afrikas befolkningsmæssigt største land med en betydelig handelsflåde og en gigantisk ny havn ved Lagos, der vil være en primær og central terminal for al handel med det afrikanske kontinent, udtaler CEO hos Sternula, Lars Moltsen, i en pressemeddelelse.

Derfor mener han, den nye aftale har stort fremtidigt potentiale for nordjyderne.

- Det er kæmpestort for Sternula, at vi nu skal samarbejde med Nimasa om en gennemgribende digitalisering via AIS 2.0 (en ny standard for skibskommunikation, red.) og som en del heraf en udbygning af satellitkapaciteten, lyder det fra Lars Moltsen.

For Sternula er ordren sydpå et nybrud, idet det nordjyske selskab hidtil har arbejdet med satellitdækning af de arktiske farvande, hvor det nye projekt i Nigeria involverer dækning i farvandene omkring ækvator.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094