23948sdkhjf

Halvleder-virksomhed bliver selvforsynende

Halvlederproducenten Topsil vil være selvforsynende - og mere til - med strøm.

Derfor sætter virksomheden inden længe gang i opførelsen af en solcellepark ved siden af fabrikken i Frederikssund, hvor der fra 2025 vil stå et anlæg med en kapacitet på 10 MW.

- Det her er noget helt andet end at indføre sparepærer eller andre tiltag i den størrelsesorden. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at kunne bygge noget, som sætter et ordentligt aftryk. Det svarer til cirka 2000 husstandes elforbrug, så det er virkelig noget, der batter, siger CTO Theis Leth Sveigaard til sn.dk.

Idéen til anlægget er kommet på baggrund af en opfordring fra Topsil taiwanesiske ejere, fordi energipriserne steg med raketfart i anden halvdel af 2022.

Theis Leth Sveigaard oplyser til Sjællandske Nyheder, at anlægget på sin maksimale kapacitet vil producere så meget strøm, at Topsil kan sælge den overskydende strøm videre.

Topsil starter opførelsen af solcelleparken i løbet af foråret.

Om Topsil

  • Stiftet i 1959.
  • Har siden 2016 været ejet af taiwanske Globalwafers, hvorfor virksomhedens fulde navn er Topsil Globalwafers.
  • Producerer halvledere i form af silicium-skiver - såkaldte wafers - der bruges i håndtering af energi.
  • Kunderne er blandt andet virksomheder, der beskæftiger sig med energitransmission i vindmøller og elnettet, frekvensomformere i motorer, strømforsyninger i højhastighedstog, basismateriale i fotodetektorer og siliciumbaserede kvantecomputere.

Kilde: Topsil

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078