23948sdkhjf

Nu er det helt slut med Nokia-telefoner

Det er efterhånden længe siden, Nokia sad på tronen som verdens mest populære producent af mobiltelefoner.

Efter smartphonens indtog er finnerne blevet overhalet indenom af især Apple og Samsung, og nu ser det ud til at være helt slut med Nokia-telefoner.

Det skriver det amerikanske medie GSMArena.

De seneste mange år har det været ligeledes finske HMD Global, der har produceret Nokia-telefoner under en licenseringsaftale. Men fremover vil de i stedet producere mobiltelefoner i eget navn, og det betyder altså endegyldigt farvel til Nokia-brandet.

Ifølge mediet vil HMD Global præsentere de første mobiler under eget brand til Mobile World Congress i Barcelona sidst på måneden.

Så sent som i oktober i fjor skrev vi her på mediet, at HMD Global ville rykke dele af Nokia-produktion til Ungarn, men de ser altså nu ud til at være kommet på andre tanker.

De seneste år har Nokia selv hovedsageligt beskæftiget sig med netværksløsninger og IoT i større skala til forskellige industrier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093