23948sdkhjf

Ambu blåstemplet af engelske myndigheder

Den britiske sundhedsmyndighed National Institute for Health and Care Excellence ser positivt på virksomhedens engangsstetoskop.
Efter to års ventetid og en stor portion investerede penge kan Ambu nu glæde sig over, at den britiske sundhedsmyndighed National Institute for Health and Care Excellence (NICE) har vendt tommelfingeren op i forhold til aScop, som er et engangsstetoskop udviklet af den danske virksomhed.

- At gøre Ambu aScope bredt til rådighed vil sandsynligvis forbedre resultaterne og patientsikkerheden, konkluderer NICE ifølge Jyllands-Posten.

Nyheden vækker selvsagt glæde hos adm. direktør i Ambu, Lars Märcher, som ifølge avisen har brugt omkring 100 mio. kr. på at udvikle stetoskopet, der skal bruges til at intubere folk, som er under bedøvelse eller bevidstløse, og som sikrer dem luftveje.

- Jeg tror, at denne anerkendelse sammen med nye generationer af produktet kan gøre, at det bliver et stort produkt, der kan sælge for et trecifret millionbeløb, siger adm. direktør Lars Marcher.

Han henviser til, at NICE er en toneangivende myndighed på det globale marked, selv om USA og resten af Europa samt landende i Asien har deres egne myndigheder inden for området.

Flemming Sonne, adm. direktør i Amgros, sygehusenes fælles indkøbsselskab, erkender, at en blåstempling fra NICE vejer tungt i vurderingen af nyt sygehusudstyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109