Danmarks største computermesse
Bliv inspireret på Danmarks største computermesse den 19.-20. oktober 2006 i Århus Scandinavian Congress Center. Her kan du opleve den nyeste teknologi og komme på forkant med det digitale hjem den.
En messe for entusiaster og fageksperter
Det er første gang, at Computere for alle gæster Århus, og med et udstillingsareal på 2000 m² og mere end 40 udstillere præsenteres et univers af digital underholdning til hjemmet. Entreen er gratis, og messen henvender sig både til entusiaster, fageksperter, nybegyndere og virksomheder.
Unik palet af kvalitetsproducenter
Arrangørernes ønske har været at samle et unikt forum med den nyeste teknologi, hvilket må siges at være lykkedes.
- Vi finder det relevant at etablere et forum, hvor danskerne har lejlighed til at se nærmere på det store udbud inden for it og computere. Det er spændende for alle at få de teknologiske muligheder præsenteret på en afslappet måde, hvor eksperter står til rådighed med rådgivning, siger arrangør Sune Christensen, der er salgsdirektør hos Midt-Data.
Udstillingen præsenterer nogle af verdens førende producenter inden for it-teknologi, som for eksempel Acer, AMD, Asus, Canon, HP, Intel, LG, Logitech, Microsoft, Samsung og Sony. Og som noget nyt kan du i år også møde netværkspro-ducenten D-Link, som er ved at øge hastigheden på trådløse netværk med op til 650 % i forhold til de nuværende standarder.
Spændende mini-seminarer om den nyeste teknologi
I løbet af udstillingen afholdes en lang række forskellige mini-seminarer. Bliv for eksempel klogere på Microsoft Windows XP Media Center, der er et komplet computer- og underholdningscenter, som giver dig uanede muligheder.
Øget produktivitet og hjemmebio
Bliv også klogere, når Microsoft afholder mini-seminar om Windows Vista, der sikrer bedre personlig produktivitet og digital underholdning på din pc. Windows Vista hjælper dig med at fuldføre opgaver hurtigere og indeholder en flot, ny grænse-flade, du kan bruge til at organisere og finde de oplysninger, der er gemt på pc'en.
Skal hjemmebiografen opdateres, er det en god ide at være med, når Sony præsenterer deres udvalg af kvalitets LCD-skærme, TV og projektorer – opstillet i fire oplevelsesområder.
Kilde: Midtdata http://midtdata.dk