23948sdkhjf

Perspektiver i digital velfærd

Hjemmehjælpskommissionen har den 1. juli afgivet 29 anbefalinger til socialministeren om fremtidens hjemmehjælp.
Digitale teknologier kan give lettelser i medarbejdernes administrative sagsbehandling og i den faglige dokumentation.

Derudover kan digitale teknologier forbedre kommunikationen og koordineringen inden for og på tværs af fagområder og sektorer samt gøre det nemmere hurtigt at følge op på ældre borgeres aktuelle situation.

Digital velfærd handler også om at indføre velfærdsteknologi på en måde, hvor borgerne føler sig trygge og i centrum.

Anbefaling #22
At kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling af oplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger.

Anbefaling #20
At det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet.

Anbefaling #24
At de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspektiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet.

Anbefaling #25
At brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælpsområdet:

- at den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling som implementering af teknologien
- at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes med forståelse og særlig opmærksomhed
- hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen finde andre løsninger.

Anbefaling #26
At medarbejderne er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til at introducere dem over for borgerne.

Anbefaling #27
At der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet.

Download hjemmehjælpskommissionens rapport her

Kilde: DI Itek

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079