23948sdkhjf

Google vil ind i virksomhederne

Google vil nu ind i virksomhederne. De lancerer en stribe nye virksomhedsrettede net-tjenester, som skal få virksomheder til at bruge blandt andet Gmail som email-klient.
Google vil ind på arbejdspladserne og satser nu på en række erhvervsorienterede net-tjenester. Det skriver Computerworld mandag.

De nye virksomheds-tjenester fra Google inkluderer Gmail, Google Calendar, Google Talk og Page Creator. Selskabet har især store forventninger til den nye virksomheds-udgave af Gmail med navnet Corporate Gmail, som virksomhederne vil kunne pryde med deres eget navn og logo.

Det er planen, at de nye program-versioner skal bringe Google ind på et nyt marked, hvor det handler om at levere software-tjenester til virksomheder via internettet, som dermed slipper for at købe software til de enkelte computere.

Analytikere stiller sig en smule skeptiske over for Googles nye net-tjenester. De store virksomheder vil formentlig bekymre sig om sikkerheden i de webbaserede tjenester, men måske vil mange mindre og mellemstore virksomheder med mindre it-budgetter se muligheder i tjenesterne, lyder vurderingerne ifølge Computerworld.

Google arbejder på at kunne udvide en hel vifte af sine øvrige tjenester til også at have en virksomheds-version.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078