DAC skruer kraftigt ned for forventningerne
Forsinkelser og kontrakttilføjelser giver et dårligere resultat end ventet hos Danish Aerospace Company.
Virksomheden melder i en børsmeddelelse, at de nedjusterer forventningerne til regnskabsåret 2023, så de nu regner med at omsætte for 23 millioner kroner og lande et EBITDA på 1 million kroner.
"Forsinkelse i indgåelse af et par større kommende ESA-kontrakter og kontrakttilføjelser, blandt andet til Gaintex, gør at DAC nu forventer en omsætning for regnskabsåret 2023 lige under den lave ende af det tidligere udmeldte interval, i størrelsesordenen 23 millioner kroner," lyder det i meddelelsen.
Tidligere lød forventningerne på en omsætning på 24-26 millioner kroner og et EBITDA på 3-4 millioner kroner.