Sæbyvirksomhed samler aktiviteter i ny fabrik
Gennem 12 år har Dansk Microbølge Teknik ApS, Sølystvej 13 i Sæby drevet virksomhed på to adresser i byen. Nu samler virksomheden alle sine aktiviteter under samme tag.
Fabrikken er på 460 kvm og er opført af håndværkere fra lokalområdet.
- Det har vist sig, at vi er blevet anerkendt på markedet for vor gode kvalitet og leveringsdygtighed, siger direktør Solveig Sørensen og fortsætter:
- Konkurrencen på markedet er hård, men vi klarer os fint på ovennævnte koncept.
Dansk Microbølge Teknik ApS sælger sine produkter i Skandinavien samt på Grønland, Island, Færøerne samt dele af Europa og arbejder på at sælge på det tyske og schweiziske marked.
Indvielsen af virksomheden vil foregå med en reception på firmaets nye adresse den 1. september kl. 12-16, hvor leverandører, kunder og venner af huset er inviteret.
Kilde: Dansk Microbølge Teknik Aps. http://www.dmtonline.dk/