Apple dumper miljøtest
Apple har sammen med Greenpeace gennemført en miljøtest, som Apple skuffende dumper.
Apple, der ellers er kendt for sit smukke og tidssvarende design, kan ikke leve op til de gældende miljøkrav.
- Det er skuffende at se en virksomhed som Apple så langt nede på listen. Som ledende inden for design og marketing burde de også gå i spidsen for miljømæssig fornyelse, siger Henrik Pedersen, miljøbiolog i Greenpeace.
Der er i alt 14 af verdens største elektronikvirksomheder, der er gået i dialog med miljøorganisationen for at undersøge virksomhederne for deres miljøhensyn.
Det er der kommet en liste ud af, hvorpå elektronikvirksomhederne rangeres efter, hvor stort et indhold af giftige kemikalier, der er i produkterne.
Samtidig vurderes de ud fra, hvor gode virksomhederne er til at genbruge elektronisk affald.
Ingen af de 14 computer- og mobilproducenter har opnået en ”grøn” position, men der er klart nogle, som klarer sig bedre end andre, oplyser avisen. Finske Nokia og Dell ligger i top på listen, ifølge avisens oplysninger.